ALTID PÅ JAGT EFTER SKRÆDDERSYEDE LØSNINGER
Hver by eller region har specielle krav til kollektiv trafik. Og det er netop for at imødekomme disse krav, at vi – i samarbejde med vores kunder – finder skræddersyede løsninger. Ved at gøre dette er vi med til at få fremtidens kollektive trafik på plads. Med busser, der er skræddersyet optimalt til kravene i driftsområdet. En innovativ letvægtskonstruktion og en økonomisk drivlinje kombineret med exceptionel driftssikkerhed gør vores Citeaer til effektive og rentable køretøjer. Så det er ikke nogen overraskelse, at disse busser er på vej i stort antal til mange byer og regioner. Eller at flere og flere operatører har tillid til vores ekspertise.
Facelift Citea LLE Diesel
Testet i vindtunnel
I løbet af testene i vindtunnellen på Eindhoven University of Technology (TU/e) blev skalamodeller af både den nye og gamle front testet. Det aerodynamiske design på den nye busfront med en større hældning reducerer vindmodstanden markant.
Meget få forskningsfaciliteter i verden kan hamle op med den atmosfæriske vindtunnel på TU/e. Den er velegnet til to typer forskning. Store stationære forhindringer og de luftstrømme, de forårsager i omgivelserne og omvendt, kan studeres i betydelig skala. Der foregår også aerodynamisk forskning i bevægelige objekter, som f.eks. cyklister, skatere og biler.
Lavere samlede ejeskabsomkostninger (TCO)
Med resultaterne af de forskellige test har VDL Bus & Coach ikke blot arbejdet med vægtreduktion og aerodynamiske forbedringer, men har også arbejdet på yderligere optimering og udvidelse af de el-drevne komponenter og en forøget levetid af vigtige sliddele. Denne pakke af indsatsområder er resulteret i en markant forbedring af brændstoføkonomien samt lavere reparations- og vedligeholdelsesomkostninger.
Mobileye Shield+
Sikkerheden er i højsædet hos VDL Bus & Coach. En af mulighederne på den faceliftede Citea LLE Diesel er systemet Mobileye Shield+. Kameraerne på bussen advarer chaufføren om trafikrisici. Systemet indeholder advarsel ved vognbaneskift, advarsel om kollision med fodgængere og cyklister samt registrering af objekter i de blinde vinkler.