Menu

NY FABRIK I ROESELARE

Primo 2023 åbner VDL Bus & Coach en ny fabrik i Roeselare, Belgien. Den nye fabrik i Roeselare vil, sammen med Valkenswaard, blive VDL's centrum for e-mobilitet, så vi bedre er i stand til at leve op til kravene og behovene på det europæiske marked. I henhold til President Willem van der Leegte fra VDL Groep, vil den energineutrale fabrik være ’den mest moderne busfabrik i Europa’.

GRUNDSTEN

Grundstenen til den nye lokalitet i Krommebeek-erhvervsområdet i Roeselare blev lagt 8. februar 2022. Forberedelserne (fundament og udgravning) til bygningen blev indledt ultimo 2021.

Fabriek-Roeselare-3.jpg

Fra venstre mod højre: Willem van der Leegte, President VDL Groep, Kris Declercq, Borgmester i Roeselare, Hilde Crevits, dengang Flamsk minister for økonomi, innovation og beskæftigelse, Filip Malefason, Managing Director VDL Bus & Coach Belgium, Peter Wouters, Managing Director VDL Bus Roeselare

PRODUKTIONSHAL

Produktionshallen i den nye fabrik vil dække 20.000 kvadratmeter. Produktionsprocessen vil blive kompakt og rettet mod at bygge flere elektriske busser end i øjeblikket. På forberedelsestrinnet arbejder vi med intelligente samlemoduler, som vil gøre leveringstiden kortere og mere effektiv. Ved at organisere produktionsprocessen mere intelligent (færre timer pr. bus) bliver vi i stand til at fordoble kapaciteten i den nye fabrik til et maksimum på 800 busser.

’GRØN’ TEKNOLOGI

Alt er klargjort til produktion af elektriske busser på den mest effektive måde. Dette vil ske ved brug af ’grøn’ teknologi. Det omfatter: mere naturlig belysning og mindre kunstigt lys (sundere og mere sikkert for medarbejderne), genbrug af regnvand, valget af en mellemtung betonkonstruktion (udglatter varme- og kølecyklussen om sommeren) og grønne tage på kontorerne, som medfører renere luft og en indendørs køleeffekt.