Produkter > Kollektiv trafik > Citea The E-Worker > Red Dot Award 2017

Red Dot Award 2017

VDL Citea SLFA Electric har fået tildelt en Red Dot Award 2017. Red Dot Award er en prestigefyldt international designpris, som hvert år uddeles af Design Zentrum Nordrhein Westfalen i Essen i Tyskland. I alt var der 5.500 indsendte bidrag fra 54 lande. VDL Citea Electric vandt prisen i kategorien "Product Design". Dommerpanelet var enstemmigt begejstrede over VDL Citea SLFA ledbussens innovative design – fremtidens elektriske offentlige transport, der allerede er fuldt operationel.
 
Det er det hollandske designbureau Vanderveer Designers, som har stået for designet. Udfordringen bestod i at kombinere et socialt acceptabelt design med produktets innovative, futuristiske karakter. Resultatet er en bus med et strømlinet og meget moderne udseende.
 
"I en verden, hvor teknisk og funktionel pålidelighed er en betingelse for overhovedet at være på markedet, må man i stigende grad spille på innovation og design, hvis man skal skille sig ud. VDL Bus & Coach viser med Citea SLFA Electric, at de tør tage udfordringen op og samtidig formår at løse opgaven," siger Rik de Reuver, industriel designer/direktør hos Vanderveer Designers.

Rik-de-Reuver_Vanderveer-DesignersX300.jpg
Rik de Reuver, Vanderveer Designers